onsdag den 30. juli 2014

Kalles fødselsdag - for næsten hele familien ;) (billedspam!!)

Et forsinket indlæg om Kalles 2. fødselsdag - på selve dagen var han jo ramt af skoldkopper og derfor blev det kun lige for få mennesker. Så vi tog revanche og holdt en rigtig stor og hyggelig 1 års - han blev møg forkælet og nød virkelig dagen (selvom det nærmede sig de 30 grader og var aaalt for varmt!)

Kalle har været ved "frisør-mor"

Hold nu kæft hvor lød det egentligt cheesy, "frisør-mor", håhå.
Nå men vores lille elskling er altså blevet klippet! Ungens hår hang i lange krøllede tjavser (hvilket egentligt var skide sødt, men også MEGET varmt!) og han trængte altså til en klipning. Så da drengen ramte træthedens mur og var godt mæt, tog jeg chancen og trimmede lidt af de fine lyse lokker og se lige engang - meget stolt og meget lækker nyklippet unge!

Min lækre røvbanan

Jeg elsker den her fyr - hvor kær er han ikke lige?
Vi fik lige et par gode skud, inden lækkerrøven skulle i vuggestue :)

torsdag den 24. juli 2014

Hvad lupus gør ved kroppen i varmen

I andre nyder sikkert solen - halløj det er skønt!
Og mens I gør det, lider nogle kroniske syge, som jeg.

Dage hvor temperaturen topper, føles jeg døden nær. Det som engang føles som mine ben, er blevet erstattet af store tunge cementblokke - hver skridt jeg tager, er så smertefuldt og det føles som om at disse tunge blokke flækkes og smadres i tusinde stykker... For ikke at snakke om mine fingre - hvem fanden erstattede lige mine lange tynge klaverfingre, med nettos kæmpe oste pøller (hvilke faktisk er ret gode!)?! Min hud sprænges og dét at bukke en finger, føles som en uovervindelig kamp.
Denne sommer er jeg særlig påvirket af solen - mine øjne svier, jeg får hovedpine og er virkelig generet... og trætheden, åh trætheden som ingen ende vil tage! Jeg kunne sove dagen væk. Min krop føles som en krop på 100 - en krop som har levet et langt liv, men sidst jeg tjekkede var jeg altså kun 26!  Og ak ja, smerterne(!), som ingen ende vil tage - trykken for brystet, smerter ved lunger og jeg kunne blive ved.
For os med lupus, er sommer og vinter det værste og engang imellem ikke til at holde ud - derfor foretrækker jeg faktisk at holde mig indendøre, selvom dette er røvkedelig og ret så umuligt, når man har en legesyg knægt med krudt i røven og samtidig er ved at uddanne sig til pædagog.


torsdag den 17. juli 2014

Kalle på eventyr - et smut til dyrehaven (og på bakken)

Vi har sommerferie og det nyder vi virkelig - det er så skønt at Jens også er hjemme og kan nyde sommeren med os! Da pengene ikke har været til den helt store ferie i år, har vi forsøgt at gøre så meget som muligt ud af dagene; Kalle har været i parken og bade - (jaja, man er vel bybarn) i parken har de et kæmpe indbygget bassin, som de hver sommer fylder med vand og her samles hele Frederiksbergs unger, til sjov og ballade. Vi har grillet, gået ture og altså været i dyrehaven og på bakken. 
Kalle er åndssvagt tosset med heste og laver pruttelyde med munden (som heste nu selvfølgelig gør...). Det var lige en tur for ham! På bakken var han da bare helt tosset med alle de ting, som man kunne se, høre og dufte. En tur i ballongyngerne blev der også plads til... selvom mariehønen så meeeget sjovere ud! :) 

søndag den 6. juli 2014

Praktikbesøg

I fredags var jeg på besøg ved mit kommende praktiksted - det er møgstort og da jeg gik derfra, var jeg komplet overrumplet og meget overvældet over det hele. Lige nu tænker jeg faktisk, hvordan filan jeg skal klare mig igennem! De er 9 (Ja, hele 9!!!) vuggestuegrupper og ligeledes 9 børnehavegrupper + en skovbørnehave. Jeg skal dog kun være i et team og på én stue, hvilket gør tingene lidt mere overskuelige, hehe. Det virkede dog som et rigtig god sted og jeg glæder mig bare SÅ meget til at komme i gang igen - dog er jeg også åndssvagt nervøs og møg-nervøs for endnu et nederlag (det skal altså bare lykkes denne gang!). Jeg er jo på nedsat tid (25 timer), så det burde kunne lade sig gøre, selvom jeg har fået dage hvor jeg skal arbejde 7-8 timer to dage i træk - men de virkede super fleksible og jeg skulle selvfølgelig bare kontakte dem, hvis jeg skulle have ændret noget. Men efter alt det der er sket og livet med en kronisk sygdom, gør bare at jeg inderst inde slet ikke tror på mig selv - jeg har været væk fra studiet i 100 år nu og jeg kan da bare overhovedet ikke huske alle de teorier vi lærte i skolen og læringsmål, amen altså, sguda en by i Rusland!
Men børnene mødte mig med et smil og "se mig, se mig Emilie" og det varmer mit hjerte og jeg kan mærke at dette er 100% den rette vej for mig :)

torsdag den 3. juli 2014

Kalle, 12 måneder

Vores dreng er et år - han er røv-lækker og møg dejlig og åh så elsket af alle, som er i hans liv.

Kalle 12 måneder:
- Vinker
- Klapper
- Kan fagterne fra "drala" sangen
- Kan pege
- Siger ov (hov), nei nei nei (nej!!), åh, a' det
- Kan nu GÅÅÅ, jaaa :)
- Har 4 tænder
- Gider ikke rigtigt flaske mere
- Er vild med at vippe og gynge!
- Elsker musik og at danse
- Er vild med at gå i vuggestue og de er super glade for ham
- Elsker sit lego duplo, bøger og dyr (især hunde!)