tirsdag den 29. oktober 2013

Bekendelser fra en træt mor

Kalle, sov! Drengebarnet var vågen en gang i timen i nat og fra kl. 05.30, lå ungen og pludrede lystigt. 06.30 stod vi op og jeg var mere end udmattet! Jeg føler mig som verdens dårligste mor i dag. Vi stod op, fik tøj på og lavede absolut intet. Jeg placerede ungen i min favn i sofaen og her lå vi. Om han ville sove? næh! Få "ord" blev vekslet mellem os. Endelig faldt drengen i søvn, jeg tænkte yay og skulle da lige instagram' min dejlige søn, som endelig sov - og det bed mig så lige i røven; ungen vågnede igen og smilede lystigt "hej hej mor, skal vi lege?" Neeeej Kalle, soooov! Efter lidt tid blev han klart nok mere irritabel og jeg besluttede mig for at trille en tur med vognen. Han faldt i søvn, for så at vågne et kvarter senere! Han lå blot og kiggede, indtil han ikke gad det mere og begyndte at skrige af sine lungers fulde kraft. Ja, han græd sig faktisk i søvn på vejen hjem, mens mor her desperat ledte efter brosten som kunne vugge vognen. Hold nu op, hvor føler jeg mig bare som en ringe mor i dag. Jeg har intet overskud tilbage og tudet mindst seks gange - ja og så dér midt på gaden på Frederiksberg - så hvis du så en frustreret mor, med tårene trillende ned ad kinderne, ja så var det nok mig. Ad hvor føler jeg mig altså ussel - jeg er sååååå træææt, med endnu mere træt på! Udover det er vi jo stadig snottede herhjemme, så det gør sgu ikke sagen meget bedre. Amen altså...

mandag den 28. oktober 2013

Hjælp, har I set denne?!

Jeg har fundet drømmesengen til Kalle - en retro trækudseng fra 50'erne. Den er i teak og med tremmer. Hvis nogle af jer tilfældigvis skulle støde på denne seng - se den på et loppemarked, butik, kender nogle, som kender nogen, så kontakt mig endelig (mail: emiliekristina@hotmail.com) :)

På forhånd tusind tusind tak :)

"The sticker family"

Kender I mon dem? Jeg synes at det er en super sjov idé og de er da bare så fine og skal helt sikkert bo her hos os!

Jeg overvejer at købe disse med teksten "Familien Ejlsborg Nilsson" og så skal der selvfølgelig også stå Jens, Emilie og Kalle ;)
De forhanldes her og de har da selvfølgelig også en facebook side lige her

Dagen i dag, for præcis 1 år siden...

Dagen i dag er helt særligt for os. Da skrev jeg mit første indlæg her og Jens og jeg fandt ud af at vi ventede os en lille dejlig fis. Tænk engang; et helt år er gået, siden jeg stod der en tidlig morgen, med en meget utydelig teststreg. Jeg kan huske at jeg meget forvirret farede ind til jens, som lå og sov og glad viste ham testen. Hans groggy svar var "Jeg kan da ikke se noget?" - I kan så ellers tro at jeg blev ked af det, for jeg kunne jo se det og jeg vidste at den nu var der! Det er vildt at tænke tilbage - alle de tanker man gjorde sig og den lykke man følte. Den første tid var hård, da jeg havde mange smerter og pga. min sygdom, var vi konstant bange og urolige for at noget skulle ske. Da vi nåede over MD scanningen, kunne vi endelig begynde at nyde og starten var en helt fantastisk oplevelse. Dagen i dag for 1 år siden, var den dag vi så længe havde drømt om og nu har vi den skønneste dreng, som simpelthen er så dejlig og vi kunne ikke have drømt om noget større og bedre end ham. Dagen i dag priser vi os lykkelige for, at vi fik lov til at blive forældre til vores søde lille Kalle, som vi elsker så højt 

søndag den 27. oktober 2013

Apropos kreative mødre

Se lige hvad Kalle har fået af mormor - den syede hun da bare lige på nul komma fem, sejt og tak mor ;) 

Aaah, søndag

Har I husket at stille urene en time tilbage?
Herhjemme stod vi op kl. 06.50 (altså 07.50 i gammel tid) og det var bare helt perfekt. Jens blev selvfølgelig også kastet ud af sengen, da ungen havde skidt sig selv halvt op i nakken. Jeg stod op med det vildeste overskud - vaskede lidt op, havde planer om at bage boller og rigtig have en hygge morgen! Kalle-fisen skulle lægges kl. 09, men da kl. blev 08, kunne han simpelthen ikke mere. Han blev pakket og fik en god flaske og sov så 08.30 og sover stadig.

De sidste par dage med ny rytme er gået okay, vil jeg egentligt sige. Om morgenen har han fulgt det præcist, men har dog taget en god lur på 3 timer, i stedet for de egentligt 2. Om eftermiddagen har det så været lidt blandet - han holder sig vågen 3 timer efter sin lur, men vil ikke helt sove så længe og sover derfor kun en times tid og er slet ikke udhvilet. I går sov han 45 og Jens gik da en tur med ham og han fik lige 1½ mere, oven i hatten. Han blev så holdt vågen i 2½ time og putningen gik SÅ godt! Han var træt, men kom i bad, fik nattøj på, fik læst godnathistorie og fik sig så en god flaske. Han faldt i søvn og da jeg forsøgte at lægge ham, vågnede han og græd kort. Jeg lagde ham da på mit bryst og lod ham sove der og bum, 20 min efter kunne jeg lægge den lille pjevs i seng - hallelulja, det er sguda sejt!

...Nå men tilbage til det der overskud dér - det forsvandt altså hurtigt igen og nu sidder jeg så her, mens drengebarnet sover og Jens ser noget svensk tv om malerier (jaja, det kan man da også bruge søndag morgen på).
I dag har jeg lyst til at være kreativ - det er en af de dage, hvor jeg har lyst til at give hjemmet en makeover. Hvis det stod til mig, malede vi gulvene hvide i dag, for det har jeg ønsket mig længe!

Åh kender I det, hvor man bare kan se at jo ældre man bliver, desto mere minder man om sin mor? Det kan jeg! Hun får også alle mulige sindssyge ideer, på mærkelige tidspunkter og der er aldrig noget med at "det kan man altså ikke" - jo selvfølgelig kan man da det - alt er muligt! Jeg er vokset op med en mor, som er virkelig kreativ og som altid har haft en masse projekter i gang og hun kan simpelthen alting - så bygger vi da bare lige et lille hus i haven (som egentligt bare var tiltænkt legehus!) og så river vi da bare lige køkkenet ned og får et nyt-agtigt. Dér kan jeg kende hende i mig, jeg er på det punkt blevet min mor og jeg glæder mig helt åndssvagt til at Kalle bliver ældre og vi rigtigt kan være kreative og hygge sammen! :)

... Og godnat!

fredag den 25. oktober 2013

Ønsker

Efter vi har fået Kalle, ryger der ikke meget i indkøbskurven til mor og jeg trænger altså virkelig til noget nyt! Jeg kunne godt liiige bruge alt dette: 
Bluse 179-, // Skjorte 199-, // Skjorte 120-, // Jeans 179-, // Bukser 349-, // Jeans 99-, // Sko 249-, // Nederdel 179-, // Tørklæde 79,95-,

Challenge november

Jeg fandt dette her og tænker at det kunne være lidt skægt, måske der er andre som kunne finde det morsomt?

Snottet mor og larmende baby

Hej hej, jeg har snot i hele hovedet (det har jeg faktisk!). Kalle startede med en let forkølelse, som mor nu har overtaget - bare lige dobbelt op ik'. Puuuha, det har sat sig på ørene, så høre kan jeg ikke (skide godt med en grædende baby, som ligger ude og sover...), hovedet er tungt og næsen fuld af snot *host host*, åååh! Min lille dreng har forvandet sig til en larmende (dog stadig sød!) skrigeballon, som bare vil være rasmus-modsat hele tiden - Kalle vil du sove? næh, nå ik. Kalle vil du spise? nå, nej okay - hvad vil du så baby? Om aftenen kæmper vi 2-4 timer med at få ham til at sove - han skriger og skriger... og skriger lidt mere. Hvis han endelig falder til ro, vågner han skrigende igen efter en halv time (mor her er træt). I løbet af dagen er der egentligt intet, der vil drengebarnet så bare ikke sove. Hans rytme er long gone, men nu sætter jeg stærkt ind - der skal sgu ske noget! Så i går aftes forsøgte vi os med at skabe en rutine igen og jeg er fortsat i dag. Indtil videre er det faktisk gået okay, selvom babydrengen vågnede skrigende efter 45 min (arhg!). Han fik dog bare lidt mad og så sover han så sødt igen og mor her overvejer nu at sætte sex and the city på og læse alt for damerne, som Jens købte til mig i går og som jeg nok aldrig får læst. Jeg vil rigtig gerne have ham til at sove i hvert fald 2 timer, så han faktisk er udhvilet når han står op. Jeg er ked af at sige det, men jeg orker simpelthen ikke mere skrigebaby - heldigt med den forkølelse hva? høhø!

Han er nu lidt sød ;) 
Nå men vi prøver nu således:
08-08.30: Vi står op, får morgenmad, får ren ble, bliver vasket og rent tøj på
08.30-09.30: Vi leger
09.30-10.00: Gør klar til lur, får ren ble, varmt tøj på og får en flaske
12-12.30: Står op, får mad, ren ble
12.30-13.00: Leg
13.00-13.30: Får mad (grød til den tid)
13.30-14.00: Gør klar til lur, får ren ble og får en flaske
16.00-16.30: Står op, får mad, ren ble
16.30-17.30: Leg
17.30-18.00: Mad (Mos til den tid)
18.00-18.30: Bad og gjort klar til natten
18.30-19.00: Flaske, godnathistorie

kryds lige fingre... ik'? ;)

torsdag den 24. oktober 2013

Kalle 4 måneder

Endnu engang fatter jeg simpelthen ikke hvor tiden bliver af - 4 måneder, seriøst?

Kalle 4 måneder: 
Jeg synes at der er sket meget den sidste måned, så denne gang er det svært at remse op, hvad der sker er nye ting. Han har haft en måned, hvor han ikke har været let. Om dagen har han været let og nysgerrig, men om aftenen nægter han at sove og kan skrige utrøsteligt i flere timer og nægter at give sig. Puha det har været hårdt!
- Er blevet tyk, vejer nu næsten 8 kg
- Virker mere sulten, så nu får han en flaske gul allomin til natten
- Han er mere vågen
- Hans rytme er lidt svingende og han kan kun sove, hvis han bliver viklet i dynen (hvilket resultere i at han bliver drivvåd af sved!)
- Viser mere personlighed (ligner sin mor mere og mere - stædig og fint temperament, høhø)
- Er blevet meget mor-søgende
- Kigger meget efter mor og far, hvis vi går
- Forventer mere og mere at blive aktiveret og vil danse og lege
- Griber nu fat om ting hver gang og bliver bundhysterisk, når det ikke vil som ham
- Har glemt hvordan man triller og er en smule tung i numsen, når vi øver ;)
- Alt bliver puttet i munden
- Kan tage fat om sutten og hive den ud af munden, men er også god til at få den ind igen
- Trækker dynen op til/væk fra ansigtet. Vi lagde mærke til at ham meget gerne ville putte med noget ved ansigtet, så han fik en nusseklud og elsker den!
- Elsker at se sig selv i spejlet

Sådan kan det se ud, hvis han ikke ligger viklet :b 

tirsdag den 22. oktober 2013

Søndags-hygge

Billedspam af en lækker hygge-frans! Søndag stod i hyggens tegn, med leg og familie-tid :)

Svar på prøver og tanker om livet som lupus-mor

I går ringede min læge med svar på mine prøver. Som forventet var der udsving og denne gang i urinen (altså er der røre i min nyresygdom). Jeg skal lave endnu en prøve om 2 uger og alt efter hvad denne prøve viser, skal jeg muligvis på medicin igen, hvilket altså betyder et farvel til amning. Dette ser jeg dog ikke ske, da jeg rigtig gerne vil amme lang tid endnu. Men selvfølgelig vil jeg også passe på mig selv og sørge for at jeg kan være der for mine drenge - åh hvilket dilemma!

I går var vi til pige-hygge med 18 mødre og deres børn. Efter en time var jeg klar til at gå hjem - jeg var så udmattet, havde ondt i kroppen og feber. Vi valgte at blive og da vi gik derfra, kom jeg til at tænke på mit tidligere indlæg om skeerne. Denne dag havde jeg virkelig brugt alle mulige skeer og hvad skulle jeg nu gøre? Da Kalle nogle timer efter gav udtryk for at være total overstimuleret og græd i seks stive timer, lykkedes det mig alligevel at finde den ekstra ske frem, men overskuddet i dag er så lig nul! Det er sjovt som jeg altid glemmer, hvor lidt jeg egentligt magter - jeg magter jo egentligt ikke store forsamlinger og masse af larm. Jeg vil det rigtig gerne og vil gerne være på og kunne hygge, som før jeg blev syg - det glemmer jeg bare at jeg ikke kan nu. Det resultere altid i at jeg bliver skuffet og en smule ked af det - hvorfor kan min krop ikke bare makke ret og gøre som jeg lyster?! Det kan simpelthen være noget så frustrerende. Når jeg skriver dette og åbner op for posen, bliver jeg faktisk utrolig rørt - jeg føler mig lille og utrolig sårbar. Jeg savner sådan den tid, hvor jeg kunne handle helt uden at tænke på efterfølgerne. Til tider fatter jeg ikke at jeg lider af en alvorlig kronisk sygdom - til tider tænker jeg som andre "jamen kan du da ikke bare?" og jeg begynder faktisk at tvivle på, om jeg ikke "bare" kan?! Inderst inde kender jeg jo egentligt godt svaret, men til tider tror jeg, at jeg har svært ved at acceptere at jeg er syg. Jeg vil så gerne og er i den grad min egen største kritiker. Som tidligere skrevet kan jeg blive rigtig skuffet og også rigtig skuffet over mig selv. Hvis det stod til mig, havde jeg da gang i drømme-jobbet, havde overskuddet til at besøge venner og familie, gøre hovedrent og være en rigtig overskuds-Emilie... og så er det altså så tisse frustrerende, hvorfor jeg ikke bare kan? Selvom min sygdom er nogenlunde i ro og jeg ikke lider under sygdommen, som jeg gjorde før, mærker jeg den stadig og den vil altid være en del af mit liv. Nogle dage kan jeg acceptere og leve med sygdommen, andre dage bander jeg den langt væk og ønsker mig tilbage til før den dag, hvor sygdommen viste sig for første gang.

Efter jeg er blevet mor, synes jeg virkelig at jeg har overrasket mig selv. Selvom jeg føler at jeg er døden nær pga. de voldsomme smerter, feber og den altoverskyggende træthed, finder jeg alligevel ekstra overskud frem, til at være der for Kalle. I starten synes jeg at det var utrolig svært at finde ud af hvor jeg skulle stå og hvordan jeg skulle handle, når jeg var så udmattet. Jeg følte at jeg blev nødt til at aktivere ham - hoppe rundt, træne, synge, lege osv. Nu har jeg fundet en fin balance og når jeg har ondt kan vi sagtens bare ligge i sofaen og putte, helt uden at skulle lave noget vildt. Dette har jeg fundet ud af også gavner min lille fis - han elsker at ligge og putte hos mor og jeg føler at vi er kommet tættere på hinanden, ved bare at være og nyde, uden konstant at skulle aktiveres/stimuleres. Dette har virklig gjort at jeg ikke længere føler mig så skyldig og får den dårlige samvittighed, som før har plaget mig. Vores dreng er rigtig godt med og mangler intet, så der er jo bare ingen grund til bekymring. Jeg er virkelig glad for at jeg har Jens ved min side - den mand er simpelthen så god og fantastisk! Når jeg dumme dage, er han så god til at tage over og spørge om jeg har brug for noget.
Nå nu vågner min dejlige dreng, så jeg vil slutte for nu - vi vil komme i tøjet og gå en lille tur i det dejlige efterårs-vejr :)

søndag den 20. oktober 2013

"The spoon Theory"

Ske teorien

I perioder er mit overskud i hverdagen helt forsvundet, og det har været svært for min mand at forstå. 

”Hvorfor skal jeg lave det hele?”, ”hvorfor kan du ikke gå med hunden eller lave mad?” og ”hvorfor sidder du bare der?” er alle spørgsmål som jeg fik meget.

Det er jo ikke fordi jeg ikke gider, men jeg har bare ikke overskud til det – eller som vi siger nu: Jeg har ikke flere skeer!

Denne teori blev jeg introduceret for, af en vidunderlig ung kvinde, som også kæmper mod psykiske lidelser J

The spoon Theory

Forfatteren til Spoon Theory har lupus, som er en grim bindevævssygdom og hun har skrevet historien ud fra en samtale hun havde med en veninde.

De er ude at spise sammen og under middagen tager vores hovedperson, Christine, sin medicin. Veninden kigger på hende og ud af det blå spørger hun: “Hvordan føles det at have Lupus og være syg?”

Christine undrer sig lidt, for veninden HAR set hende tage medicin før. Hun har set hende være nede. Græde af smerter. Være træt. Melde afbud til aftaler. Være med til samtaler hos lægen. Osv osv osv. Så hvad mere er der at vide?

Christine mumler noget om piller, undersøgelser osv, men veninden bliver ved: “hvordan FØLES det – ikke fysisk og sådant, men hvordan føles det for DIG at være syg”.Så Christine kigger sig lidt omkring og ved ikke helt hvad hun skal svare. For efter års venskab kender veninden jo udmærket til den MEDICINSKE betegnelse for lupus. Men det er ikke det, hun vil vide noget om.

Christine kigger sig lidt rundt på bordet for at få hjælp til at svare på spørgsmålet, for hvordan kan man svare på et spørgsmål, som man reelt ikke selv kan svare på? Hvordan forklarer man en anden person om hele dagens aktiviteter og konsekvenser og de følelser som der kommer ud af dem? Ting som er normale kan i sygdomssituationer være som at bestige bjerge. I stedet for at give op dér og sige: “Tja, det ved jeg faktisk ikke”, fødes i det øjeblik “ske-teorien”.

Christine samler samtlige skeer omkring sig i hænderne, og giver dem til veninden. “Værsgo, du har Lupus”. Og så forklarer Christine at forskellen mellem at være syg og rask er det at skulle træffe valg eller hele tiden være sig bevidst om ting, mens den raske person ikke tænker så meget over dagens valg.
Den raske person lever sin daglige “luksus” uden at træffe valg for hver enkelt detalje – og det er en gave som de fleste tager for givet.

De fleste mennesker har en dag foran sig med masser af muligheder, når de står op. Og de har energi til at gøre lige præcist hvad de har lyst til i lige præcist det øjeblik tanken kommer til dem.
Skeerne i venindens hænder skal illustrere dagens handlinger. Hun skal holde dem således at Christine kan tage dem fra hende igen, fordi de fleste af os der rammes af sygdom oplever et “tab” af et liv de engang kendte. Så hvis Christine har kontrollen med at tage skeerne fra veninden, vil veninden vide hvordan det føles når noget andet, i dette tilfælde Lupus, har kontrollen over én.

Veninden forstår ikke helt hvad det går ud på. Det er sikkert bare et sjovt indslag af de mange, som de altid har, når de er sammen. Men Christine er meget alvorlig og beder veninden om at tælle skeerne. Hver ske skal illustrere en handling. Og alle skeerne illustrerer dagens energi-niveau. “Jamen jeg skal da bruge flere skeer – her er kun 12? “Nej, dét der er hvad du får!”, hvorefter veninden ser lidt skuffet ud, og så ved Christine at hun har fat i noget af det rigtige.

“Vær bevidst om hvor mange skeer du har, og tab ikke nogen af dem – husk på at du har Lupus”.
Så bliver veninden bedt om at opremse alle de ting som hun foretager sig gennem dagen. De sjove ting kommer på bordet. Forfra! Husk på at hver ting koster en ske! Den første opgave bliver lavet om til “jeg gør mig klar til at gå på arbejde”, hvorefter Christine flår en ske ud af hånden på veninden. “NEJ! Du kæmper for at få dine øjne op og indser at du allerede er sen på den – du sov ikke særlig godt sidste nat. Du kravler nærmest ud af sengen, og tvinger dig til at spise morgenmad, for hvis du ikke får morgenmad kan du ikke tage din medicin. Og hvis du ikke tager din medicin kan du ligeså godt lægge resten af dagens skeer fra dig, og i morgens med!”

Christine tager altså skeen, og det går op for veninden at hun ikke engang har fået tøj på endnu! At gå i bad koster en ske. At komme i tøjet endnu en ske, hvorefter Christine forklarer at det ikke altid er ligetil at komme i tøjet. Måske gør fingrene så ondt den morgen at det at bruge noget med knapper er udelukket. Måske skal udslet på armene skjules af lange trøjer. Måske skal der gøres ekstra ud af håret fordi det falder af. Og så er der hurtigt gået 2 timer.

Og et par skeer.

Allerede før veninden kommer på arbejde er der røget 6 skeer. Christine forklarer hende derfor at nu skal hun nøje overveje hvordan resten af dagen skal gå. For der er kun 6 skeer. Og når de 6 skeer er brugt, er der ikke mere energi tilbage. Nogle gange kan man “låne” af i morgens skeer, men så skal man huske på at man har de skeer færre. Samtidig vil man hele tiden skulle have i baghovedet om i morgen bliver dagen hvor man vågner op forkølet, eller med en anden infektion, hvor leddene går i selvsving eller hvad kroppen nu kan finde på at præsentere én for. Det kan man ALDRIG spå om. Så det er en god ide at passe godt på skeerne.
Veninderne gennemgår resten af dagen og veninden finder ud af at det at springe frokost over kan koste en ske, at stå op hjem i bussen kan koste en ske, at sidde for længe ved computeren kan koste en ske.

Christine tvinger sin veninde til at tænke anderledes over tingene, for det gælder om ikke at løbe for mange ærinder – der er jo også en middag til aften, der skal spises. De snakker videre om dagens begivenheder, som de forestiller sig til, og så er veninden sulten. “Ok”, siger Christine, “men du har kun 1 ske tilbage. Hvis du laver mad, har du ikke energi nok til at vaske gryderne op efter dig. Og hvis du tager ud på restaurant kan du være så træt at det ikke er sikkert for dig at køre hjem”. Christine forklarer også at på det tidspunkt er hun sikkert også så træt at hun ikke ORKER at lave mad. Veninden beslutter sig for suppe – det er trods alt ikke vanskeligt.

Igen pointerer Christine at hun kun har én ske tilbage – og hvad skal den bruges på? Ud at lave noget sjovt – mødes med veninder på cafe, gøre rent, vaske tøj… men du kan ikke gøre det hele. Du bliver nødt til at prioritere. Og nu forstår veninden hvordan det er for Christine, og hun sidder med tårer i øjnene og siger: “Christine, hvordan kan du gøre det? Hvordan kan du gøre det her hver evig eneste dag?” Christine forklarer at nogle dage er værre end andre dage, nogle dage har hun flere skeer end andre. Men hun ved at hun kan aldrig få det til at gå væk, hun kan aldrig glemme det, og hun er tvunget til altid at tænke over det.

Roligt tager Christine en ske op af lommen og giver den til veninden mens hun siger: ” Jeg har lært at leve mit liv med en ekstra ske i lommen, du er nødt til at være forberedt”. Og Christine fortsætter: “Det er hårdt og den hårdeste ting jeg skal lære er at geare ned. Selv den dag i dag kæmper jeg mod det. Jeg hader at føle mig udenfor, hader at måtte vælge at blive hjemme eller undlade at lave ting som jeg gerne ville lave”. Alt hvad der er let for andre vil for en med diagnosen være 100 jobs i ét. Man skal holde øje med hvordan vejret er, holde sig varm, sætte en strategi som om man var på vej i krig.

Og her er forskellen ml. syg og rask.

Der skal planlægges ned til mindste detalje. “Det er den smukke mulighed bare at kunne GØRE uden at TÆNKE. Jeg savner den frihed. Jeg savner det ikke at skulle tælle skeer”, siger Christine.

Da de går ud fra restauranten og giver hinanden et knus siger Christine mens hun holder den ene ske i hånden: “Det er ok. Jeg betragter det egentlig som en form for velsignelse, fordi jeg er tvunget til at tænke over alt jeg foretager mig. Er du klar over, hvor mange skeer der går til spilde blandt mennesker? Jeg har ikke plads til spildt tid eller en tabt ske, og jeg har valgt at bruge min ske sammen med dig!”

Lånt herfra: http://fanget-af-tabu.blogspot.dk/?m=1 

Og en lille video:

Moster Dede på besøg

Når moster Dede (mors bedste veninde og Kalles gudmor) kommer på besøg, står den på masser af kys med rød læbestift og masser af kram og leg!

Efterår hos mormor

Far er begyndt på eksamen, så jeg tog Kalle-fisen med til Nordsjælland og hyggede med mormor, moster Laura og onkel Rasmus. Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker virkelig efteråret - især de dage, hvor solen skinner og det er en smule koldt og luften frisk. Vi rå-hyggede og nød dagene deroppe. Jeg ville egentligt gerne have været mere på og lavet efterårs-hygge med mine søskende, men når man er mor kræver baby jo den fulde opmærksomhed. Min søster er 6 år og hun har altid været min lille pige, så hun har det lidt svært med at Kalle nu tager det meste af opmærksomheden. Men lidt blev det da til - gåture med legeplads-sjov og film-kiggeri.

fredag den 18. oktober 2013

Vores lille tykke badebold

Herhjemme har vi os en lille lækkermås, som eeeelsker at bade :)