onsdag den 21. august 2013

Mødregruppe og sjove lege

I dag lykkedes det endelig Kalle og jeg at komme i mødregruppe og det var bare så smadder hyggeligt! Jeg er virkelig kommet i en god gruppe, med dejlige mødre og skønne børn. Det er skægt som man bare klikker og selvom man har vidt forskellig baggrund og forskellige aldre, fungere det bare og man har dét tilfælles at man har et lille vidunder og kan dele ting med mødrene, som man måske ikke kan dele med veninderne (uden børn). Kalle har jo været en værre pyller-mås den sidste uge og jeg havde virkelig frygtet dagen i dag - morgenen startede da også med skrig og skrål, men lige så snart han hoppede i viklen faldt han i søvn! Han vågnede selvfølgelig da vi nåede frem, men en time efter faldt han i en dyb søvn og sov i hele 6 timer(!!!). Jeg er målløs (men meget glad!) - min lille pyller-mås var rolig igennem hele mødet og sov og sov og sov. Jeg tror virkelig at han har brug for det! Så fik mor her snakket en masse med de andre mødre og nydt god mad (som IKKE var rugbrød, hurra!). En fra gruppen går til noget "efter-fødsels-halløj" og havde fået lært nogle øvelser, som man kunne lave med de små kære. En del kender vi allerede til og bruger vi flittigt herhjemme, men andre var også nye og de skulle da klart afprøves! Da Kalle så vågnede igen her til aften hyggede vi med de nye øvelser og Kalle var elle-vild og synes det var smadder skægt at prøve noget nyt! Han er også blevet mægtig god til det med at holde hovedet selv og pludselig er der en helt ny verden foran ham 

1 kommentar:

  1. Han er bare så fin din lille dreng og dygtig :-) hvor gammel er han nu?

    Kh Ketty / Himmelspjæt

    SvarSlet