Jeg har en de dage hvor jeg bare er så taknemmelig for hvad jeg har, men samtidig også føler mig så trist. Jeg elsker ham min dejlige mand SÅ højt og han er simpelthen bare så sød og fantastisk og prøver at gøre sit bedste for at jeg/vi skal have det godt. Jeg ved at han bliver en fantastisk far til vores lille Kalle og det er skønt at se at han glæder sig lige så meget som jeg :)
Jeg har sovet virkelig skidt i nat - misdannelsesscanningsen nærmer sig (fredag) og jeg er ærlig talt SÅ nervøs. I dag føler jeg at jeg skal kaste op af bar nervøsitet. Jeg er så bange for at noget er galt og hele natten har jeg drømt og vendt og drejet mig. Indtil videre har alt dog set rigtig fint ud, så jeg burde slå koldt vand i blodet, men det kan jeg ikke helt. Jeg (vi) elsker allerede ham den lille så højt og hvor ville jeg dog ikke kunne bære, hvis han fejlede noget! Øv altså, nu må dagene gerne gå hurtigt :) Men jeg har lavet en aftale med min mor, om at jeg tager de små (mine søskende) med i bio i morgen, så der får jeg forhåbentligt tankerne på noget andet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar