søndag den 28. oktober 2012

Jeg er GRAVID!

Endelig kom dagen - søndag d. 28/09-12 skulle jeg tage en test. Jeg havde haft lidt menstruationssmerter, men ellers ikke mærket meget. Jeg tog testen en en utydelig streg kom til syne. Jeg blev jublende glad og løb ind til min kæreste Jens. Skuffende (men klart nok) kunne han altså ikke se meget. Dagen efter tog jeg endnu en test og teststregen var blevet en smule mere tydelig og Jens kunne nu også se stregen. Jeg turde ikke tro mine egne øjne. Det hele var så uvirkeligt! I de efterfølgende dage tog jeg en test hver dag og teststregen blev kun mere tydelig. Efter to ugers testmisbrug gik jeg i matas og købte en clearblue, som ville vise enten "gravid" eller "ikke gravid". Jeg tog den en eftermiddag efter job og sørme om jeg ikke var "GRAVID"!
Jeg havde skrevet et kort til manden og lagt testen ved siden, til han kom hjem - nu var den sikker, vi skulle være forældre! Han blev utrolig glad :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar