Det første tøjkøb!

Så har vi været ude og shoppe lidt til lillefisen! Vi har købt noget som vi mener at både en dreng og en pige kan have på. Jeg har lyst til at gå shop-amok nu her udsalget er her, men ak vi må venter til vi har været til kønsscanning d. 16/1 :)

*Host host*

og atter host! Jeg er godt nok blevet syg - influenza!
Har lavet mig en powerjuice og satser på at være på benene igen om et par dage:

Nakkefoldsscanning!

Fy filan hvor var jeg dog bare hammer nervøs!
Men da scanningen begyndte viste det fineste lille barn sig på skærmen, små fine tær og fingre og den sødeste lille næse, den fineste hjerne og den bedste nakkefold! Risikovurderingen var 1:2206, så det er jo bare rigtig godt! Jeg blev sat en dag frem, så er 12+1 og har termin d. 10/7-2013. Vi er simpelthen så glade og stolte - vores lillefis... amen altså hvor er man dog forelsket i sit lille barn :)
Da vi kom hjem anede vi at vores lillefis faktisk ligner en lille dreng, så det bliver spændende at se til kønsscanningen d. 16/1!

Scanningsbillede af pige'tap' og drenge'tap' - vores fis ligner jo klart en dreng :)

Jul :)

Vi havde en rigtig dejlig juleaftenen oppe hos mine forældre. Forinden da havde vi været et smut hos de fantastiske mennesker i Sverige og ønsket Jens' far og kone god jul. Der er nu filans smukt i Sverige! Nå men vi fik spist en masse god mad og sørget for at bukserne nu strammer ;)
Vi fik mange fine gaver, men gladest blev jeg for denne bog, som vi havde ønsket os:

Den er som jeg havde forventet; super lækker og jeg glæder mig sådan til at komme i gang! :) 

Så er barnevognen fundet!

Vi havde jo egentligt forelsket os i en silvercross, men da vi bor i lejlighed er det ikke skide praktisk. Så vi tog et smut i babysam og med det samme fandt manden en vogn, som han kunne lide! Jeg måtte lige kigge nærmere på den og blev også forelsket. Så let, stabil og lækker: Emmaljunga - Big star supreme! Så den får vi forærende når tiden nærmer sig :)

Grydebrød og babyshoppe!

I dag var jeg på Rigshospitalet og få taget blodprøve til nakkefoldsscaningen næste uge. Da jeg havde været der tog jeg en tur på strøget og kiggede på tøj til lillefisen. Men nøj en opgave man er sat på, som kommende forælder. Jeg er virkelig på bar bund, omkring hvor meget tøj vi skal købe - jeg synes at alle siger at de altid får købt for meget, fordi at baby vokser så hurtigt. Men det kribler virkelig i fingrene for at gå shop-amok :) Men når vi har fået kønnet af vide, tillader jeg mig selv at købe lidt!

Efter en kold dag ude tog jeg hjem og satte dejen til mit lækre grydebrød i ovnen. Dette er resultatet:

Og nøj hvor det smagte - den lækreste sprøde skorpe og det blødeste brød, MUMS! 

Ny tid til nakkefoldsscanning

Fredag var vi jo til scanning hvor det viste sig at jeg faktisk var længere henne. Så i dag måtte jeg ringe til Rigshospitalet og forhøre mig hvordan og hvorledes - vi havde jo egentligt en tid d. 9/1, men da ville jeg så være 14+. Jordemoderen var så sød og gav os i stedet en tid d. 27/12, så nu skal vi snart se vores lillefis igen og åh hvor vi dog glæder os!
Jeg synes dog også a jo nærmere vi kommer nakkefoldsdcanningsen desto flere tanker opstår der i mit hovede - er barnet mon sundt og rask? Hvis ikke - hvad gør vi så?
Jeg ved virkelig ikke hvordan vi vil have det i situationen hvis noget skulle være galt, men lige nu kan jeg bare slet ikke forestille mig at skulle vælge et barn fra. Men selvfølgelig er alt helt okay, jeg har en god fornemmelse og alt er jo indtil videre gået som det skal! :)

Men puha hvor jeg bare ÆDER disse dage. Jeg forstår det virkelig ikke, men er sulten hele tiden og propper mig med mad, men indtil videre har det ikke vist sig på vægten. Jeg har ellers været temmelig bange for at tage 30+ kg på, men indtil videre ser det jo ganske fornuftigt ud ;)

In the womb

Watch In The Womb (Part 1) in Educational  |  View More Free Videos Online at Veoh.com
Watch In The Womb (Part 2) in Educational  |  View More Free Videos Online at Veoh.com

Drømmer

Slyngevugge: Natures Sway . Bamse: Sebra . Uro: Sebra . Puslekommode: Udgået model (øvøv!) Babysam .  Puslehynde: SmallStuff . Sengesæt: Ferm living

Slyngevugge: Natures Sway . Bamse: Sebra . Uro: Sebra . Puslekommode: Udgået model (øvøv!) Babysam .  Puslehynde: SmallStuff . Sengesæt: Ferm living

Maven i dag 10+3

Synes at jeg kan ane bare lidt... Jeg synes at den er blevet rund, men jeg ved sgu ikke helt om det er noget jeg bilder mig ind, fordi at jeg så gerne vil se en mave eller om den rent faktisk er vokset lidt!

Det smukkeste lille myr

Jeg havde (selvfølgelig) ingen grund til bekymring! Vi tog til scanning og det første jeg så var det fine lille hjerte, som bare pumpede derud af. Derefter var jeg overrasket over hvor meget den allerede er vokset og at vores lille kærlighedsfis nu ligner et lille barn - den fineste næse, de fineste små tær og hænder. Det var en ubeskrivelig følelse! Jeg følte at hele min krop eksploderede af glæde - jeg følte virkelig at jeg hulkede løs ad glæde indvendigt, samtidig med at jeg bare boblede af lykke! Jens var også ellevild, det var virkelig stort for ham - han er lykkelig og stolt og vi synes begge at vores fis allerede er noget af det smukkeste! Utroligt at man allerede kan elske sit barn SÅ højt :')

Da fisen lå og hoppede løs var den lidt svært at måle, men damen mente at jeg ca. var 10+1, så lidt længere henne end jeg gik og troede. Åh glæder mig sådan til nakkefoldsscanningen, hvor vi skal se vores barn igen :')

Ca. 10+1

Frøken tudemarie!

Det er mig. Jeg har en rigtig øv dag i dag. Jeg sover SÅ dårligt for tiden, fordi jeg simpelthen bare er så bekymret og nervøs for at noget er galt. Det er så let for andre at sige "Slap nu af - alt er ok", men mig går det lige forbi. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at være bekymret og tænke på om lillefisen mon er ok, om den stadig lever, eller om min sygdom har skabt komplikationer. Synes at jeg gør alt rigtigt, men alligevel er bekymringerne der - jeg tror ikke at jeg slapper af før rollingen er flyttet hjemme fra!
I dag var der endnu en fra min terminsgruppe som mistede - hun var 11+2 og barnet havde været dødt siden 8+3. Det må simpelthen være noget af det mest frygtelige og umenneskelige at gå igennem. Græd på hendes vegne og senere på egne - kan ikke bære tanken om hvad man dog må gå igennem! Det må være så frygtelig hårdt. Man går og tror at alting er ok og så er det det bare ikke alligevel.
Men som min kære mand siger "er alting sgu nok ok". Jeg skal bare lære at slappe mere af og tro på det bedste :)

Første køb til baby

Vi har haft rigtig stor glæde af Rebecca Perssons bog: Baby - 100% naturlig uden tilsætning og efter at have læst den igennem et par gange, har jeg nu fået lavet en indkøbsliste over alt vi skal have købt og hvor vi kan købe det billigst. Til at starte med har vi fået købt:

• * 1 stk. Øko tex babydyne med moskusdun fra Quilts of Denmark til 299 - Den var sat 299 kr. ned, det synes jeg var et rimelig fint tilbud!
  
• * 4 stk. øko tex lagner
  
• * 2 stk. tisselagner
  
• * 2 stk. øko tex sengesæt

Jeg har virkelig lyst til at shoppe amok, men venter lige til vi har fået kønnet af vide i næste måned :) 

Det der med navne

Jeg tror at vi får en dreng og Jens tror at vi får en pige! Vi har fundet et pigenavn, men er stadig meget i tvivl om et drengenavn, men vi har været inde over disse navne:

Date night

I dag var min dejlige mand og jeg på date - ude og spise god mad og derefter hjem og se en god film!
Jeg synes at vi sådan trængte til en aften med forkælelse - så vi gjorde os fine og tog ud og spiste lækker mad :) Det var simpelthen bare så god en aften. Elsker ham min kæreste :)

Bekymringer, 8+6

En fra min terminsgruppe mistede i dag. Hun var 10+. Jeg er simpelthen så ræd for at det sker for os :( Jeg er så bange for at min sygdom endnu engang skal spænde ben og skade vores lille kærlighedsfis, uden at jeg kan gøre noget. Jeg frygter virkelig i denne graviditet og bekymrer mig så pokkers meget. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne være glad og lykkelig hele tiden og glæde mig til at stå med fisen i armene, men frygten tager over. Jeg tør nærmest ikke knytte mig, da jeg er så bange for at det skal gå galt. Men det positive er jo selvfølgelig at der ikke er så lang tid til uge 12 og større sikkerhed. Vi skal til scanning d. 19 december, så tiden må gerne flyve af sted :)

Drømmer...

Virkelig om en Silvercross Kensington classic Pram. Det er virkelig et kunstværk, så pokkers smuk!
Men i vores familie er vi så overtroiske og min kære moder mener ikke at man må købe en barnevogn, før barnet er født. Fristes ellers til at købe en fra DBA, hvor jeg så den smukkeste vogn til en rigtig fin pris!

Jeg selv havde denne som lille: 

Den fik jeg af min skønne mormor. Dengang kostede den 7000 kr. fra ny af og nu er prisen (desværre) oppe på 13.000 kr! Så vi skal klart have fundet en brugt ;)

1. søndag i advent

... Stod på madlavning! Jeg stod i køkkenet fra morgen til sen aften, da vi har sparemåned og skulle lave en masse mad til fryseren, puha et arbejde!!

Bønner til frys, quinoarugbrød, kikærtepandekager, flødekartofler, bagte rodfrugter. kikærtegryde, tomatsuppe, bønnefrikadeller... og så havde jeg også lige lavet et hav af brød, som allerede var havnet i fryseren ;) 

Da vi kom hjem til os selv stod aftenen på julehygge :) 

Vandrerjournal

Så har vi fået oprettet vandrerjournal og nu er det hele pludselig lidt mere virkeligt :) Mine blodprøver så fine ud, dog manglede jeg D vitamin, men det burde jeg gerne få stabiliseret ved at spise Gravitamin. Vi fik så også snakket en del om mine bekymringer, om ikke at blive kontrolleret nok af lægerne. Men som han sagde ville jeg automatisk blive sendt til flere scanninger, når vi har været ved jordemoder og obstetriker - hvis de altså observere problemer. Det gjorde mig lidt mere tryg. Vi har fået tid til jordemoder d. 14 januar, så det bliver rigtig spændende :)
Efter lægebesøg tog vi ud og spiste en omgang lækker sushi og nød hinanden. Jens er så følsom disse tider og har let til tårer, det er så dejligt at se at han er så lykkelig - han bliver den bedste far! :)

Ellers har jeg det godt, kvalmen kommer og går og er til tider rigtig led. Men det er det hele værd <3

Hjerteblink og kærlighed

Vi havde egentligt tid til scanning d. 1 december, men pludselig blev det mig for meget og jeg måtte bare se vores fis. Så vi drog af sted til scanningklinikken. Jeg var simpelthen så nervøs og mit hjerte hamrede derud af. Vi kom ind i et mørkt rum og jeg lagde mig op. Damen som scannede mig snakkede længe med mig, før hun gik i gang, hvilket beroligede mig meget. Hun kendte til Lupus, da hun selv havde en datter med en autoimmun sygdom. Hun gik i gang med at scanne og med det samme fandt hun vores smukke lillefis, som lå så fint med det fineste lille hjerte, som bare pumpede derud af. Alle følelserne væltede ind over mig og følte at jeg kunne grine og græde på samme tid. Jeg (vi) var simpelthen så lettede og det var så fantastisk at se sit kommende barn og vide at alting er som det skal være! Det var simpelthen bare den bedste oplevelse og vi har bestilt tid til endnu en scanning d. 19 december. Nu tør jeg nyde det hele og tror virkelig på at alting nok skal gå :) Men jeg synes godt nok også at det hele sætter mange tanker i gang:
Bliver man gode forældre? Kan man give barnet det bedste? osv. Men én ting ved jeg - barnet vil blive elsket højt af hele familien :)

Kærlighedsfisen :)

7+0

Så er vi allerede nået hertil. Det er simpelthen så spændende! Om en uges tid skal vi til scanning og forhåbentligt se lillefisen hjerte slå. Jeg har meget kvalme, men ellers synes jeg faktisk at graviditeten går fint :) Vi har fået tid til vores første jordemoderkonsultation, hvilket vi ser meget frem til!
Nu har jeg gået hjemme i nogle dage og gud hvor jeg keder mig, men jeg kan mærke at jeg har fået meget mere ro i hovedet (og kroppen) og meget mere overskud. Så jeg er stadig glad for min beslutning om at blive sygemeldt :)

Afslutning på praktikforløb

I dag er dagen, hvor jeg har fået afsluttet på ellers så dejlige praktikforløb hos Børnehuset Dragen i Hellerup. Jeg har endelig set realiteten i øjnene og indset at det bare ikke kan lade sig gøre at fuldføre og jeg har også indset, hvor hårdt disse måneder har været for mig. Det har i den grad været lærerigt - både uddannelsesmæssigt og personligt! Jeg har virkelig fundet mine grænser og indset at jeg faktisk ikke kan klare særlig meget, uden at blive udmattet, stresset, syg og mental fraværende - mit hoved lukker simpelthen ned, da jeg bare er så udmattet og jeg har haft rigtig svært ved både at tackle praktik, privatliv og skole-livet. Jeg har nok indset at jeg slet ikke kunne så meget, som jeg gik og troede. Det føles selvfølgelig lidt som et nederlag, men samtidig også som en gevaldig a-ha oplevelse! Jeg tænker ofte at det er fordi at jeg ikke kæmper nok og ikke vil det nok, men sådan hænger det jo slet ikke sammen - for for pokker, hvor jeg dog kæmper... hele tiden! Så på en måde er jeg faktisk stolt af at jeg klarede mig igennem 4 måneder og har fået en masse erfaringer med på vejen. Men mit praktiksted har simpelthen været så fantastisk - mage til dejlige og tålmodige mennesker, skal man lede længe efter! Jeg kan også mærke at efter jeg er blevet sygemeldt, føler jeg megen mere glæde og jeg tør glæde mig over graviditeten og nyde den, i stedet for at frygte abort og stresse mig selv. Så jeg har en rigtig god mavefornemmelse og tror nu på det bedste :)

Julehygge og lægebesøg

I går var vi til julemarked i ravnborggade, hvor min bedste veninde og hendes mor har en marskandiser forretning (lilleingerslev.dk). De havde simpelthen gjort det så fint og pyntet op til den store guldmedalje! Vi fik kønt et par julekugler og derefter drog vi ind til byen og gik på La Glace og fik de meste lækre (men tunge!) kager! Jeg fik en lækker efterårskage med masser af chokolade og Jens fik en sportskage med masser af fløde og nougat. Utroligt nok blev kagemesteren dårlig efter at have guflet sig igennem kagen, hehe! Da vi kom hjem hørte vi julemusik og slappede af. Så det var en rigtig dejlig dag!

I dag var jeg så forbi lægen og få taget blodprøve, inden vi skal have oprettet vandrerjournal næste uge. Jeg fik luftet mine bekymringer og det var rigtig rart. Så nu venter jeg spændt på at det bliver tid til at få oprettet vandrerjournal! :)

Tip!

Ren leg har 20% weekenden over ;)

www.Renleg.dk 

En sjov lille video :)

6+0!

I dag nåede jeg så 6+0 (uge 7). Det er simpelthen så spændende! Jeg mærker stadig ikke meget til graviditeten - jeg er begyndt at få kvalme og er træt. Men intet slemt, så det er jo bare rigtig glædeligt. Der er to uger til at vi skal til tryghedsscanning og det bliver godt at se lillefisen og vide at alt er som det skal være :)

Øv! Sygemelding og praktik

Jeg læser til pædagog og har det sidste halve år været i gang med min 2 praktik. Dette har været en rigtig hård kamp, da der ikke har været noget hjælp at hente og jeg derfor har måtte kæmpe mig igennem fuld tid. Dette har så også resulteret i at jeg nu må sygemelde mig og jeg ikke fuldføre denne praktik. Jeg kunne så vælge at starte igen til februar, men da jeg skal gå til kontrol ved forskellige læger og alligevel får den del fravær, vælger jeg at vente og fokusere 100% på mig selv og graviditeten. Det er selvfølgelig rigtig hårdt og føles som endnu et nederlag, at man skal starte helt forfra, når nu man har kæmpet sig igennem. Men jeg er sikker på at det er rette beslutning og jeg skal jo nok nå mit mål :)

Bekymring

Er i 5+5. Er simpelthen så ked af det - bekymret og angst. Jeg er så bange for at noget skal gå galt og vi mister vores lille ønskebarn, som er så ventet! Jeg har svært ved at tackle alle de ambivalente følelser, som huserer i min krop - jeg er glad og lykkelig, men samtidig også angst og bekymret, hvilket til tider overskygger glæden. Jeg har så svært ved at knytte mig til barnet i maven, da jeg er bange for at det bliver revet fra os. Jeg ved at det er bedst for både mig og barnet at slappe af, nyde og tro det bedste, men åh hvor er det dog svært! Jeg læste i går disse artikler:


http://www.gigtforeningen.dk/medlemsbladet+ledsager/2010/5-2010/gravide+med+sle+eller+lupus+f%C3%B8lges+meget+t%C3%A6t

http://www.gigtforeningen.dk/medlemsbladet+ledsager/2010/5-2010/%C3%B8nskeb%C3%B8rn+med+forhindringer

og det er hårdt at vide at ud af 30 graviditeter, er det kun 56%, som bliver til noget.


 Jeg føler en indre vrede - jeg synes det er så uretfærdigt at jeg skal rammes at denne sygdom. Til hverdag finder jeg styrken frem og prøver hver dag at kæmpe med at få hverdagen til at fungere, trods problemer med sygdommen. Men det er hårdt og påvirker mig så grusomt psykisk. Tankerne farer gennem mit hoved og jeg ville ønske at jeg ligesom andre, ville kunne gå igennem en normal graviditet og give mit barn det bedste. Jeg ved at der er risiko for at jeg bliver meget syg i løbet af graviditeten, eller efter fødsel og det gør mig ondt at tænke på, at jeg måske ikke vil kunne være der 100% for mit barn.
Lidt brok fra en gravid Emilie, jeg har bare en rigtig øv dag i dag.

Rigshospitalet

Vi var forbi min læge på reumatologisk amb. på rigshospitalet. Han var glad på vores vegne og synes at det er et rigtig godt tidspunkt, da jeg i 1½ år har været uden medicin og min sygdom er i ro! Dog gjorde han os opmærksom på at der er risiko for, for tidlig fødsel og komplikationer under graviditeten. Vi blev sendt videre til en læge på svangerambulatoriet og venter nu på en kontroltid. Det hele bliver pludselig så virkeligt :)

Hvidovre hospital, scanning!

Vi er virkelig spændte! Hcg tallet er steget som forventet, hvilket jo er rigtig godt! I dag skal vi så til scanning for at se om der er noget at se, hvilket de forventer!

Jeg blev scannet og alt så så fint ud! Jeg blev sat næsten en uge tilbage og er i dag 5+3. Det var simpelthen så fantastisk at se at alting udvikler sig som det skal :) Nu er vi så færdige med at blive fulgt på hvidovre, da jeg ikke længere føler de kraftige smerter og de kan konstatere at det ikke er en graviditet uden for livmoderen. Vi er simpelthen så lykkelige :)

Første lægebesøg :)

Mandag d. 05.11.2012
Første lægebesøg - vi fik bekræftet graviditeten og smilte begge to stort! Lægen regnede ud at jeg har termin d. 07.7.2013, så det bliver jo et lille sommerbarn! Hver gang lægen spurgte mig om noget, svarede jeg før at han overhovedet havde fået spurgt færdigt og til sidst sagde han med et smil: “Er du jordemoder?”, fordi at jeg vidste alt hvad der var at vide. Som lægen sagde: Han behøvede da ikke at fortælle mig noget, jeg vidste det hele i forvejen.

Mandag d. 05.11.2012
Hvidovre skadestue - jeg havde haft kraftige menstruationssmerter og vi besluttede os for at ringe til vagtlægen, som sagde at vi skulle tage forbi gynækologisk ambulatorium. Der sagde lægen at jeg nok havde underlivsbetændelse. Jeg blev scannet og en lille fin klat på 1,9 x 3,3 mm. viste sig :) Jens smilte stolt og blev så glad! Jeg fik taget en blodprøve og skulle igen onsdag have taget en, for at se om hcg tallet steg og alt derfor var normalt.

Jeg er GRAVID!

Endelig kom dagen - søndag d. 28/09-12 skulle jeg tage en test. Jeg havde haft lidt menstruationssmerter, men ellers ikke mærket meget. Jeg tog testen en en utydelig streg kom til syne. Jeg blev jublende glad og løb ind til min kæreste Jens. Skuffende (men klart nok) kunne han altså ikke se meget. Dagen efter tog jeg endnu en test og teststregen var blevet en smule mere tydelig og Jens kunne nu også se stregen. Jeg turde ikke tro mine egne øjne. Det hele var så uvirkeligt! I de efterfølgende dage tog jeg en test hver dag og teststregen blev kun mere tydelig. Efter to ugers testmisbrug gik jeg i matas og købte en clearblue, som ville vise enten "gravid" eller "ikke gravid". Jeg tog den en eftermiddag efter job og sørme om jeg ikke var "GRAVID"!
Jeg havde skrevet et kort til manden og lagt testen ved siden, til han kom hjem - nu var den sikker, vi skulle være forældre! Han blev utrolig glad :)